Hvor stammer vi fra?
- 1. jun. 2017
- 3 min læsning
Det er ikke særlig længe siden, jeg var på ekskursion med mit valgfag - psykologi. Jeg kan godt lide at søge ny viden, og det var derfor en fed oplevelse. Vi var i Aarhus på museum og på Aros (kunstmuseum)
Som det også ses på billedet, havde museet genskabt aberne og menneskene. Der er ikke billeder fra længere inde på museet, men det er der en simpel årsag til - det var virkelig spændende. Evolutionen er fascinerende, og det var fremvist på den bedst tænkelige måde.
LUCY
Man får bedre forståelse for hvordan Lucy trådte første skridt i den menneskelige retning. Når man går derfra har man nogle vilde info og en bedre forståelse end da man kom.

Mange tror vi går på to ben, fordi vi er klogere end andre dyr. Andre tror, at det faktum at vi står op, har gjort os klogere. Men hverken det ene eller det andet er korrekt. Lucy blev fundet i Etiopien. Hun har levet i den vilde natur, hvor der har været højt græs. Når man ikke er et rovdyr, men et bytte, kan det være svært at overleve - især når man er lavere end det høje græs. Aberne kunne først se rovdyrene, når de var lige ved siden af hinanden. Nogle af aberne begyndte at kravle op i træerne, men det var stadig ikke nok til at overleve længe. (Når du lever oppe i et træ kan du godt se dine fjender, men hvis de kommer, bliver du nødt til at gå ned fra træet, og bevæge dig rundt hvor du igen ikke kan se noget.)
Lucy var den første (så vidt vi ved), som begyndte at rejse sig op. Den store fordel var, at nu kunne Lucy se ud over det høje græs, og spotte rovdyrene, inden rovdyrene opdager hende.

SURVIVAL OF THE FITTEST
Survival of the fittets (den bedst tilpassede overlever) er en kendt teori, som beskriver den naturlige selektion. Det var Charles Darwin, som kom med terorien, efter at have været verden rundt og studeret dyrene.
Han opdagede at skildpadderne så forskellige ud efter hvor han så dem. Nogle steder var de små og havde lyse skjold. Andre steder havde de lange halse og mørke skjold. Hvis man kigger på området vil det vise sig, at dyrene "matcher" omgivelserne.

Hvis man ved det, kan man faktisk tydeligt se, vi stammer fra aberne. Når vi har haft en lang dag og kommer hjem, er det dejligt at bøje sig fremover, med armene mod tæerne. Det føles afslappende for os. Det er fordi vi oprindeligt var formet til at gå på alle fire. Vores bækken er stadigvæk ikke færdigudviklet, og det kan man også se / mærke.
Man har senere fundet ud af at de dyrene, som er mest opmærksomme på sine omgivelser er dyrene, som har nemmest ved at overleve. Lucy begyndte revolutionen. Hun blev så bevidst om sine omgivelser, at hun blev bevidst på sig selv. Når man er bevidst på sig selv, udvikler man identitet. Idet vi (mennesker) er de eneste, som har udviklet identitet, føler vi os hævet over alle andre arter. Vi føler os magtfulde, for hvis vi havde lyst, ville vi kunne udrydde alle andre arter.
ANBEFALING
Hvis du synes noget af ovenstående lyder interessant, ville jeg forslå en dag at tage en tur dertil. Jeg har før været på museum, hvor jeg er ved at falde stående i søvn. Men det var ikke tilfældet da jeg besøgte Moesgaard Museum. Man var hele tiden i gang, det var spændende, de havde indrettet det flot, illustreret og forklaret godt, flinkt personale, vedligeholdte faciliteter, yderst tilfredstillende og lærerigt!

Kan kun sige gode ting om stedet. Et besøg klart anbefales. ;)
Comments