Boganmeldelse: Dyden går amok

Bogen har på grund af sit gammeldags sprog været et godt supplement til fagbøgerne i eksamensperioden. Jeg læser blandt andet for at gøre min verden større, og denne humoristiske, gamle roman har bestemt været med til udvide min horisont.

Det er bøger som denne, der giver mig et udvidet ordforråd som senere vil gøre at mine venner ikke forstår hvad jeg siger.

Titel: Dyden går amok

Forfatter: Knud Poulsen

Sideantal: 258

Forlag: Forlaget Union

Emne/genre: Komedie, voksenroman

Resume

"Dyden går amok" er en humoristisk, gammel voksenroman, som finder sted på Jyllands nakke ud mod havet i den lille havneby Hu. Alle de skøre og gale indbyggere i Hu lever deres eget komplekse liv. Bogen byder både på en ualmindelig stor næse, en forsvunden fulderik oh en Santa Claus, som sidder fast i skorstenen.

Min vurdering

I starten troede jeg at kapitlerne var enkeltstående små historier, der blev fortalt uafhængigt af hinanden. Da jeg et par kapitler inde mødte nogle af karaktererne fra de forestående kapitler, fandt jeg ud af at det var en samlet historie, hvor kapitlerne følger en karakter af gangen. Forfatteren præsenterer hver karakter med hver sin karakteristiske historie, hvilket jeg senere blev glad for. For jeg er dårlig til at huske navne og personer, og dem er der ikke så få af i "Dyden går amok".

Bogen har på grund af sit gammeldags sprog været et godt supplement til fagbøgerne i eksamensperioden. Det gamle sprog synes jeg har sin helt egen charme. Så selvom bogen ikke altid var det mest spændende læsestof, var det god, afslappende og mindst super hyggelig underholdning.

"A kan overhovedet ikke komme på, hvisomledes han så ud. Komfuret anstrengte sine hjernefunktioner over evne"

Citatet har jeg valgt at have med fordi det viser hvordan deres dialekt og det gamle sprog generelt har indflydelse på bogens indhold. Derudover er det også bare en sjov måde at fortælle en historie på, og det er det Poulsen går så godt i denne roman. Jeg bør måske også lige nævne at Komfuret er en person, og det her er en realistisk fortælling uden personificerede komfurer.

Jeg tænkte at det skyldes bogens alder, for nogle af navnene er meget outdated. Miljøet og handlingerne afspejler også et ældre samfund end det vi kender til i dag.

Karaktererne har tydelige træk og det er med til at gøre det lettere at skelne de unikke personer fra hinanden.

Der bliver brugt alvidende fortæller, hvilket jeg synes gr noget godt for historien. Det bliver lettere at finde hoved og hale i hvem, der gør hvad. Ved det at der er mange handlingsforløb i gang samtidig er det næsten nødvendigt med en alvidende og objektiv fortæller, hvis ikke bogen skal tænkes i gennem som var det en gåde.

Det er længe siden jeg har set en så tydelig og helt igennem afsluttet slutning på en bog. Jeg føler, alle karakterer fik en lykkelig slutning og alt i alt fungerede afrundingen rigtig godt for mig.

Jeg læser blandt andet for at gøre min verden større, og denne humoristiske, gamle roman har bestemt været med til udvide min horisont.

Det er bøger som denne, der giver mig et udvidet ordforråd som senere vil gøre at mine venner ikke forstår hvad jeg siger.

Stjerner: 3/5