Boganmeldelse: Intet

Min motivation til at læse "Intet" opstod da jeg hørte at mange af mine venner havde læst den som pensum i dansk i folkeskolen. Selvom intet kan påvirke mig som "Vi var løgnere" af e. lockhart var "Intet" tæt på at have samme effekt på mig. Den primære forskel er at jeg godt vidste, hvor fucked up handlingen var i "Intet" mens jeg læste den, hvor plottwistet i "Vi var løgnere" kom fuldstændig bag på mig.

Titel: Intet

Forfatter: Janne Teller

Forlag: Dansklærerforeningen

Sideantal: 116

Emne/genre: ungdom, eksistentiel

Resume

I Tæring, en forby til en halvstor provinsby, går Pierre Anthon, Jan-Johan og Sofie mf. i 7.A. Klassen bliver vendt på hovedet, da Pierre Anthon første dag efter ferien forlader klassen, fordi der alligevel ikke er noget, der betyder noget.

Pierre Anthon har et kynisk syn på livet. "Det er overhovedet ikke umagen værd at være til."

En dag bliver Pierre Anthons syn på livet for meget for de andre børn og: "da var det vi blev klar over at vi måtte se at få Pierre Anthon ned fra det blommetræ."

Min vurdering

Min motivation til at læse "Intet" opstod da jeg hørte at mange af mine venner havde læst den som pensum i dansk i folkeskolen. Der var godt nok meget negativ omtale af bogen, men jeg tænker at det primært skyldes at folkeskoleelever generelt ikke er så positivt indstillet, når de får en roman stukket i hånden.

Bogen er skrevet med et specielt og opremsende sprog, som jeg ikke var så vild med i starten. Heldigvis var der et godt flow og en spændingskurve, der bar mig gennem bogen. På den måde vænnede jeg mig til sproget, og glemte næsten at det før havde irriteret mig.

Derudover er der også brugt meget billedsprog i bogen. Der bliver brugt udtryk som: "Døren smilede", hvilket giver bogen et filosofisk tvist. Sætningerne er også til tider lidt underlige, hvilket jeg virkelig skulle vænne mig til. Eksempelvis: "Vi kiggede hverken til højre eller venstre" og

"... og det var ikke noget, der blev sagt højt. Det blev heller ikke sagt lavt."

De underlige sætninger givet dog et fint indblik i den ubehagelige stemning.

Jeg er vild med billedesproget som har så tydelig sammenhæng til virkeligheden i romanen. Generelt finder jeg bogen meget symbolsk.

Kender I det, når man bare har lyst til at fremhæve samtlige citater i en bog? Jeg har en lille krise lige nu!

Der er brugt utrolig mærkelige navne til karakterne, hvilket jeg egentlig meget godt kan lide. De er selvforklarende, som hjælper mig med at holde styr på de forskellige personer. Derudover fortæller kaldenavnene at vores miljø er et lille lokalt samfund, som man også kan fornemme i handlingsforløbet.

For at give et par eksempler er det navne som: Rikke-Ursula, smukke Rosa, fromme Kaj, lille Ingrid, fedte Henrik, dame Werner.

Bogen har et vigtigt budskab og er i sig selv stof til eftertanke.

Det handler om at finde betydningen.

Selvom intet kan påvirke mig som "Vi var løgnere" af e. lockhart, var "Intet" tæt på at have samme effekt. Jeg sad chokeret og rystet efter at have læst bogen til ende. Den primære forskel på de to bøger er at Intet ikke på samme måde har et altafgørende plottwist, som "Vi var løgnere" i den grad har. Da jeg læste "Intet" vidste jeg hele vejen fra start til slut hvor fucked handlingen var.

Stjerner: 3/5