Naturlig høflighed
- 13. jun. 2017
- 2 min læsning
Kender I det når nogle personer bare ikke forstår høflighed. Nogle gange skal man ikke sige sin mening, og andre gange er det vigtigt du er ærlig. Det kan nogle gange være lidt forvirrende.
Er jeg den eneste, som nogle gange er i tvivl hvordan jeg skal svare, når jeg bliver stillet et spørgsmål? Og er jeg den eneste, som kender nogle, der ikke har situationsfornemmelse? Jeg synes personligt en god samtale kan blive rigtig akavet, hvis den man snakker med ikke forstår én. Eller hvis nogle udefrakommende man kender blander sig i samtalen uden at kunne fornemme stemningen.
Det kan hurtigt blive ret så pinligt.
Herunder har jeg givet eksempler på situationer, hvor kommunikationen bliver sat på prøve: (af egne erfaringer)
Har du sovet godt? (Kredit: fibbiebobber)
Her er det altså ikke altid der forventes et ærligt svar. Det bare en anden måde at sige godmorgen på. Det er hvad man kan kalde et høflighedsspørgsmål. Høflighedsspørgsmål har tit overfladiske svar.
Eksempel: Jeg har ligget vågen det meste af natten. Da jeg sov havde jeg mareridt. Det første jeg bliver spurgt om næste morgen er, om jeg har sovet godt.

Hvad svarer man? Det kan afhænge af, hvem der spørger.
Er det en fra familien? I det tilfælde ville svaret på spørgsmålet måske være noget lignende: "Jeg har næsten ikke lukket et øje. Jeg havde også mareridt. Nu kan det kun gå fremad."
Er det en klassekammerat, du aldrig snakker med eller din lærer? I så fald ville jeg tage det som et høflighedsspørgsmål. De kender dig ikke personligt, og de kan derfor med god grund ikke interessere sig for det i lige så høj grad som nogle af dem du er tæt med. Man viser overskud ved at spørge andre om sådan noget, men gider vi overhovedet høre svaret?
Mit svar ville i det her tilfælde være: "Ja tak. Dig?" Her ville jeg altså give spørgsmålet igen. Som jeg lige har sagt er de nok ikke interesserede i mit svar, derfor svarer jeg kort. Når jeg svarer kort, lægger jeg op til at samtalen skal tage en drejning, som ikke er særlig dyb, men derimod bare overfladisk. Alle ville kunne tilføje noget. Selv hvis jeg havde sovet fint, ville jeg kunne have sagt mere. Jeg tror det smitter.
Svaret på spørgsmålet jeg gav, ville derfor ligne mit svar meget. For eksempel: "Jo, tak." Man afspejler hinanden, og man har måske ikke så god situationsfornemmelse, hvis man svarer langt på noget de andre svarer kort på.
コメント