Ude af Folkeren

Slutningen på en æra

Efter 10 år i folkeskolen, blev der i dag holdt dimission for 9. årgang på min skole. Efter sidste skoledag troede jeg, det var gået op for mig, at folkeskole-tiden skulle til at slutte. Men igen i dag kom det bag på mig, hvor tomt det føles.

Det føles som have mistet sin forbindelse til jorden. Hele tiden har jeg skulle disponere min tid og energi i forhold til skolen. Jeg har skulle lave lektier og være forberedt til timerne. Ferierne blev brugt som opladning til mere af den meget velkendte folkeskole. Men nu behøver jeg ikke længere tænke på, hvad mine lærer vil forvente af mig. Det er 100% sikkert, at jeg ikke får lektier for hjemme i dette års ferie - for jeg skal aldrig nogensinde tilbage til mit ellers så velkendte klasselokale.

Flytning

Jeg skiftede skole midt i 8. klasse, da min familie og jeg skulle flytte til en anden del af landet. (Lyder mere voldsomt end det er, men det var langt nok til, at jeg skulle skifte skole.) De tog rigtig godt imod mig i min nye klasse. Både elever og lærere var meget opmærksomme og nærværende. Det har været en fornøjelse at få kendskab til mine nye klassekamerater og lærere.

Selv efter kun halvandet år, føles det stadig helt mærkeligt at skulle sige farvel.

Dimission

Personligt bryder jeg mig ikke om sociale arrangementer, og var derfor nervøs for i dag. Lige fra start glædede jeg mig bare til at skulle hjem. Da hele aftenen var gået og programmet var fulgt til dørs, havde jeg muligheden for at smutte med det samme hvis jeg havde lyst. Men nu føltes det som om jeg ikke kunne få nok af de mennesker jeg var kommet så godt ud af det med. Alle de opmærksomme ansigter, de til tider bekymrede miner og de meget smittende smil vil jeg savne.

Til sidst måtte jeg bide i det sure æble og forlade selvskabet. Da jeg var ude af hallen, kunne jeg kigge direkte over i mit gamle klasselokale. Der var ingen spor af vores forhenværende tilstedeværrelse. Selvom jeg havde tænkt tanken før, var dens alvor alligevel ikke helt gået op for mig. Jeg kom ikke til at skulle gå i 9.C på Holsted skole igen samen med de mennesker jeg havde lært at kende og holdte meget af. Alle vores hyggelige timer var passeret forbi, alle de interne jokes blev nu til gamle historier og minder, og sidst men ikke mindst skal jeg nu starte et nyt kapitel med glæden over alt hvad jeg lov at nyde ved min tid i folkeskolen.

Når det lakker mod enden

Mit sidste år i Folkeren er et af de år i mit liv, som simpelthen er gået hurtigst. Hele tiden er der deadlines, som skal overholdes, og hele tiden bliver vi studeret nøje, trænet og finpudset, alt sammen for at forberede os så godt som muligt til det uundgåelige. Afgangprøverne, dem man før kaldte eksamener.

En tak

Tak til alle som har støttet mig, herunder Fibbiebobber, min mor, min far, min søster, min fodbold træner, Anette, mine bedsteforældre, mine lærer og klassekamerater for opmuntrende bemærkninger, et klap på skulderen og en påmindelse om at alt selvfølgelig nok skulle gå fortræffeligt, selv i de svære tider.

Tak for støtten og de positive ord.

Tak fordi I har vist interesse og entusiasme.