Ferieoplevelser i Jylland

I denne uge har min familie og jeg været på campingferie i Ebeltoft, Jylland. Vi har oplevet meget godt og har været stillet over for lidt udfordringer. Jeg har valgt at dele oplevelsen med DIG!

Jeg håber du vil læse med ;)

TIRSDAG, 18-07-2017

__________________________________________________________________

REJSEN TIL DET STORE JYLLAND

5 TIMERS KØRSEL

I denne uge skal jeg på camping med min lille søster, min mor og min mors kæreste. Vi har valgt at ligge på camping i Jylland omkring Ebeltoft. Vi kørte hjemmefra 9.15. På GPS’en stod der at vi ville være fremme 3 timer senere, men der var ikke taget højde for campingvognen bag på bilen. Turen gik godt, og vi holdte kun pause en gang – på en rasteplads på Fyn. Vejret var godt, så det gjorde bare turen endnu bedre.

Da der var omkring 20 minutter til vores vejviser mente vi skulle være på campingpladsen, skulle vi køre gennem en lav tunnel. På skiltet stod at der var 2,3 meter i højden. Min mor steg ud, for at holde øje med om taget stødte på. Da vi trillende kom tættere og tættere på loftet, men det var synsbedrag, for vi stødte på loftet. Eftersom bilen havde ekstra vægt på, måtte vi trille lidt længere før vi stoppede helt. Der lød en høj lyd, efterfulgt af en høj skratten. Nu sad vi så her, fanget i en tunnel, hvor vi hverken kunne rykke frem eller tilbage. Men ud skulle vi, så vi måtte bide det sure æble, og trykke speederen i bund, mens vi var i bag-gear. Ikke længe efter er vi ude igen, men henne ved indgangen til tunnelen kunne man se noget ligge på jorden. Vi mistede antennen fra campingvognen, men slap ellers uden skræmmer.

Nu var vi så ude igen, men kunne jo ikke følge ruten, da vi havde lige erfaret, at der ikke var plads til os. Vi måtte bakke igen. Surt show. For der var mindst 400 meter til nærmeste brud på vejen (i det her tilfælde en indkørsel), hvor vi måtte hen, for forhåbentligt at kunne vende. Vi var heldige med vores Chauffør, for han fik os bakket derhen uden flere større udfordringer.

KRAKÆR CAMPINGPLADS

Vi nåede hen til campingpladsen, og det var bestemt besværet værd. Her er helt vildt hyggeligt. Det ligger i en skov, hvor man kan dufte bladene på de grønne træer, fornemme den friske duft fra skovbunden, samtidig med at det må være den første campingplads jeg ser, der faktisk har grønt græs. Her er bakket, og vi ligger ligesom i niveauer. Her er swimmingpool, hvilket vi har vægtet højt. Vi ligger for os selv i det ene hjørne, mig og min søster i teltet på pladsen ved siden af min mor og hendes kæreste i campingvognen.

Første dag fik vi hurtig mad, for det var allerede blevet sent, da vi var blevet færdige med at slå telt osv. op. Vi lavede pølser på grillen med kartoffelsalat som tilbehør.

ONSDAG, 19-07-2017

__________________________________________________________________

SKAGEN

PAUSESTOP

Fra campingpladsen og op til Skagen var der alligevel et godt stykke kørsel, også selvom vi ikke havde campingvogn bag på. Første gang vi stoppede var ved en strand i Nordjylland, vi havde kørt i lidt over 2 timer, og vi havde ikke langt igen. Jeg har taget mit kamera med, fordi jeg godt kan lide at tage billeder. Nogle gange ser man et motiv, og har bare sådan brug for at tage billede af det. Lyset var helt perfekt i dag, himlen var blå og der var nærmest ingen vind.

Diget er noget anderledes end det jeg er van til. Det ligner nærmere en hel masse bakker som er flydt sammen. På toppen kan man se langt. Ude i horisonten kan man se mange skibe, men det giver jo også god mening, for alle skibe, som skal ind i eller gennem Danmark, skal sejle der. Vandet er klar og blåt (bonusinfo: vand er ikke blåt, men bare en refleksion af himlen, derfor er det gråt når det er overskyet, vand er klart på grund af lyset og fordi der ikke er noget i vandet som absorberer det), og sandet er fint og blødt. Vi går frem og tilbage på stranden, og jeg får skudt omkring 50 billede (10 af dem blev gode.). Vi kører videre mod Skagen.

SKAGENS MUSEET

Vi kører længe i en øde natur, som er rigtig flot og meget ulig hvad jeg til daglig oplever. Der er meget sand, små bakker, der minder mere om kæmpe knolde med græs på og pletter med træer. Jo længere Nordpå vi kommer, jo flere mennesker er der. Til sidst kører vi som perler på en kæde i en lang række, som virker uendelig. Da vi når byen, bliver de store vidder og sandede naturlige farver efterhånden erstattet af mere festlige farver. ”Skagenshusene” er et udtryk jeg har hørt før, men jeg har aldrig forstået hvad det betød. Størstedelen af husene på Skagen er malet stort set samme gule nuance. Det er virkelig fint og hyggeligt. Inde mit i byen ligger Skagens museet, som jeg altid har ønsket at se. Min mor siger at jeg har været der, men det kan jeg overhovedet ikke huske. Jeg får så senere ad vide, at det var, da jeg var 2 år gammel. Jeg er undskyldt.

Jeg har stadig min taske med kameraet om skulderen. Da vi kommer hen til ekspedienten, hvor vi skal have vores billetter, beder han mig lægge tasken. Før jeg kom, havde jeg godt tænkt at man nok ikke måtte tage kamera med ind, så det så jeg ikke som det største nederlag. Han siger så, at jeg godt må tage kameraet med ind, hvis bare jeg fotograferer uden blitz. Det blev jeg virkelig glad for, for så har jeg kunne tage lidt billeder med hjem. Selvfølgelig så jeg også kan dele dem her med dig.

Det er svært at beskrive hvordan det var, men en ting kan jeg da sige: Tag på Skagens museet, og gå ikke derfra uden at have observeret alle detaljer – for det er dem, der gør stedet unikt. Man kan sagtens stå og kigge på det samme maleri længe, og blive ved med at finde nye detaljer og nuancer, som man ikke umiddelbart ville få øje på.

KAN MAN FÅ MAD?

Tiden går og vi er ved at blive sultne. Allerede hjemmefra havde vi besluttet os for at finde en fiskehandler, hvor vi kunne købe lækker fisk. Tage til en bager efter nybagt brød, og tage et sted hen og spise det. Vi ledte i hundrede år før vi fandt et sted de solgte fisk.

Vi kørte ud til Grenen, og satte os et afsides sted tæt på parkeringspladsen, hvor vi spiste vores mad. Det smagte helt vildt godt, og det var umagen værd at gå hele byen rundt efter fisken. Nu har vi godt med energi, så vi er klar til at opleve Grenen.

GRENEN

Tro det eller ej, men det danske sommervejr holder stadig tørt, blå himmel og fuld sol. Jeg trækker endnu en gang mit kamera over skulderen, og stavrer med min familie ud til stranden. Jeg tager mine klipklapper af, så jeg rigtig kan nyde den varme sand mellem tæerne. Vi går i vandkanten hele vejen ud til Danmarks nordligste punkt.

Da vi når derud, har jeg sådan en helt mærkelig fornemmelse i maven. Jeg har altid tænk på Danmark som noget Nord for hvor jeg er, da jeg kommer fra Nykøbing Falster (sydhavsøerne), men i det øjeblik står jeg med Danmark Syd for mig. Tanken gør mig helt rundtosset og ret imponeret. Det er svært at få et billede af stedet, da her er sort af mennesker. Bare fordi der er fyldt med mennesker, betyder det ikke at det gør oplevelsen mindre. Man kan bogstaveligt se vandene støde sammen. Bølgerne kommer fra højre side, så venstre og så højre igen. Det er virkelig fascinerende og meget tilfredsstillende at kigge på.

DEN TILSANDEDE KIRKE, EN FUSER

Jeg har hørt om kirken, og havde en forventning om, at når man kom til den, lå den nærmest begravet i sand. Kirken skulle ifølge min forestilling, ligge halvt skjult i sand, være en gammel smuk kirke med et fint alter forenden. I stedet nåede vi frem til et kirketårn, som lå ved siden af nogle bakker. Det havde ingen ting at gøre med sand, og det synes jeg var ret skuffende. Man kan gå ind og kigge i ”kirken”, men det var ikke umagen værd. Lige inde for døren står der brochure om hvordan det har set ud. Man kan også komme op i tårnet for at se ud. 20,- for det. Vi valgte at springe det over, og i stedet gå ned og få en is.

Efter sådan en skuffelse er der kun en ting, der kan redde dagen. Mmm… Og det hjalp, is er bare vejen frem. ;)

RÅBJERG MILE, EN VARNDENDE DANSK ØRKEN

Men dagen er ikke slut endnu. Vi kommer ud et sted, der ligner diget ved en strand. Der er bare det, at vi ikke er i nærheden af vandet. Da vi kommer op på toppen af en af bakkerne, kan vi se sand så langt øjet rækker. Det er en fantastisk oplevelse. Et lille øjeblik er det som om du ikke er i Danmark mere. Med solen bagende på den tidlige aftenhimmel, begiver vi os ud i tonsvis af sand. Min lillesøster orkede ikke mere efter kirken. Altså lige ind til hun så hvor fedt det her sted er. Hun fór afsted inden vi andre kunne nå at følge med. Nu må vi indhente hende, og det er altså bare hårdt at gå i sand. Da vi står et godt stykke inde, løber jeg hen til min søster, og vi følges ud til enden af ”ørkenen”. Nu står vi på kanten, og landskabet former sig igen i en tør slette, men ikke sandbakker mere. Det skifter brak, og det ligner at sandkassen bare ikke er længere.

Sandet er utrolig blødt. Min søster og jeg lægger os ned, også fordi vi har brug for en pause efter al den løberi. Vi kommer hurtigt op igen, da sandet siver ind alle vegne. Inden vi får set os om, har vi både sand i øre, næse og alle folder og revner i tøjet.

VI VENDER NÆSEN HJEMAD

Solen går snart ned, og vi er ved at være udkørte. Alt i alt har det været en vildt spændende og meget lærerig oplevelse. Kan klar anbefales, hvis der er nogen som ikke allerede skulle have oplevet det. Pak dine ting, og kom afsted!

TORSDAG, 20-07-2017

__________________________________________________________________

EN GRÅ DAG MED BOLD

FODBOLDGOLF I BAKKERNE

Vi havde glædet os meget til sol og varme dage på vores ferie. Især efter første dag på Skagen, hvor vejret i den grad levede op til vores tårnhøje forventninger. I dag er det gråt og skyet, men der kommer først regn i eftermiddag. Derfor har vi valgt at køre ud og spille fodboldgolf. Da vi dagen før skulle ud handle, og kørte forbi et skilt, som viste derhen.

Da vi når parkeringspladsen er der høj stemning i bilen. Det er en mand, som har sat det frem, og bare lader biksen passe sig selv. Vi overfører pengene via Mobile Pay, tager en af de bolde, som er lagt frem på hylden, og så går vi i gang. Der er en rute anvist ved at der er slået græs. Der er igen mange bakker, så man vader op og ned det meste af turen. Det er rigtig hyggeligt og går bare derudaf.

Jeg blev nummer 2 ud af 4. Det var rigtig dejligt at komme ud og røre sig igen, efter gårdagens lange tur.

FREDAG, 21-07-2017

__________________________________________________

TUR VED STUBBESØ

UDFORDRING - FIND SØEN

Vi har valgt at gå langs søen, men det er nemmere sagt end gjort. Vi kører et stykke tid for at finde en sti, som muligvis går derned. Da vi beslutter os for at stige ud, er vi ved en meget fin og veltrimmet skovsti. Inden længe kommer der et rådyr springende lige ud for øjnene af os. Det var en god overraskelse, og det løftede forventningen om resten af turen. Nogle hundrede meter længere henne, får jeg drejet hovedet og kigget ind mellem træerne. Det var et kort glimt, men lignede bestemt en ræv. Vi stopper op og kigger ind i den tætte skov, og der går den såmænd. Ræven snuser i græsset og løber lidt videre. Så løber den lidt tilbage igen. Da den er nået tilpas langt, og vi ikke kan se den mere, går vi lidt efter den langs skovstien. Da den får øje på os, løber den længere ind i skoven. Det var første gang jeg så en ræv.

H. HOFFMANN

Efter at have fulgt stien et stykke tid, når vi til en indhegning, med 4 næsten identiske heste. Forenden af folden er der en bygning med et kæmpe vinduesparti. Et ridehus med begge gavle fyldt med vinduer. For det ikke skal være nok er der også ovenlysvinduer, som man kan åbne når det bliver for meget drivhus-klima. Stien fortsætter og det samme gør vi. Der er en meget velholdt stald, og der kommer trimmede hække på begge sider af den sti vi går på. Inde bag ved hækken, er der et fint stråtækt bindingsværk. Da vi er kommet forbi svinget på stien, kan vi endelig se søen. Men det kan ikke måle sig med den ridebane som ligger lige mellem stien og søen. Hvis man vender sig 180 grader, kan man se et idyllisk hus oppe på bakken. Hvis du har set ”Sommer i Tyrol”, kan du næsten fornemme hvilken atmosfære, der er her.

Lige ved indgangen står er skiltet: ”H. Hoffmann, Søholtvej 11”. Min mor siger det kunne være her Hasse Hoffmann holder til. Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn. Min mor forklarer lidt nærmere. H. Hoffmann kunne meget vel være Hasse Hoffmann. Han har kommenteret OL i dressur, og er derfor en person, man da gerne lige vil besøge. Da jeg kommer hjem og slår det op, kan jeg se at min mor har haft ret. Vi har simpelthen gået, hvor han formentlig har redet. Sejt!

MEN TUREN ER IKKE SLUT ENDNU...

… for vi har stadig ikke gået langs søen. Vi har gået længe, og er nu tilbage hvor vi startede. Vi kører ud til den anden side af den store sø. Der er et skilt som viser ud til et fugletårn. Ganske rigtig står vi ved fugletårnet, men stien ender blindt. Vi beslutter os for, at når vi har gået så langt, kan vi lige så godt kigge ud fra tårnet. Man kigger ud over søen, og det er så det bedste vi får. På vej ned, støder vi på nogle ældre mennesker, alle med kikkert om halsen.

Da jeg står med begge fødder solidt plantet i jorden, spørger en af mændene mig: ”Harj dou segt hja havelåge?” Jeg synes det er besynderligt at blive spurgt om man har set en havelåge ude midt i en skov, men svarer af høflighed bare nej. Man må bære over med de nordmænd. Da han taler lidt videre forstår jeg at han taler om en fugl. Har aldrig hørt om den. Men han er hverken nordmand eller taler om en Havelåge. Han er Jyde og spørger mig om jeg har set en havørn. Pinligt. Men svaret er stadig nej, for vi kom nu altså for at se på søen.

LØRDAG, 22-07-2017

__________________________________________________

HJEMAD IGEN

NEDPAKNING

Min søster og jeg har sovet i et kæmpe telt vi har lånt af mine søde bedsteforældre. På pladsen ved siden af os, bor min mor og hendes kæreste i mine bedsteforældres campingvogn. Vi slår selv teltet ned, men det er ikke så nemt som det plejer. Snegle har sat sig fast på deres slimede klamme måde. Min søster fjerne samtlige snegle ved at kaste dem i hækken ved hjælp af en fejebakke. Det er bare smart og ret underholdende at se på.

Det går som smurt og inden længe er vi færdige. Heldigvis holder det stadig tørt, så der skal ikke luftes telt når vi kommer hjem.

TUREN

Det kører derudaf, og der bliver skrålet med til sangene, der spiller i radioen. Vores første pause holder vi et par timer efter afgang. Sidst vi spiste var tidlig morgenmad, og nu er det vist tid til lidt frokost. For første gang nogensinde, skal vi ind og spise på McDonals. Det er faktisk ikke så slemt som jeg havde forventet.

Vi kører troligt videre. Der er pause ved Tappernøje, men ellers kører vi til vi er hjemme igen. Hos min mormor og morfar bliver der taget godt i mod os.

Sommeren er fuld af overraskelser, og vi har været heldige med størstedelen af vores. Nu er vi hjemme igen efter en dejlig tur med camping i Jylland.

Må du have en god sommer ;)

#Ferie #Kreativ #Hverdag