top of page

Boganmeldelse: Fangirl, Rainbow Rowell

  • 30. jul. 2017
  • 1 min læsning

Opdateret: 27. feb. 2019


Titel: Fangirl

Forfatter: Rainbow Rowell

Sideantal: 469

Referat

Cath har problemer i familien, og er meget beskyttende og ansvarsfuld over for alle hun holder af. Cath og hendes tvillingesøster Wren har altid været kæmpe fans af bogserien "Simon Snow". Cath ved ikke om hun nogensinde vokser fra følelserne for serien, men føler Wren allerede er ved at miste interessen. Cath er ikke glad for nye ting, men skal til at starte på college. Det eneste gode ved college, og det eneste, som ikke forandrer sig er, at Cath og Wren stadig skal bo på værelse sammen. Men det bliver ikke som hun har forventet. Wren ombestemmer sig, og vil ikke bo på værelse med Cath mere. Det tærer på Cath at de ikke er så tætte mere, da de før i tiden var uadskillelige.

Er hun klar til at bryde rutinen og prøve noget nyt? Har hun modet til at bryde fri? Kommer hun til at leve sit liv, sådan som hun ønsker sig det?

Lægger hun Simon Snow bag sig?

Min vurdering

WAUW...

Ingen ord kan beskrive den følelse jeg sad med, da jeg havde læst den sidste side. Det var helt fantastisk! Jeg var helt blæst bag over, efter at Rowell havde ramt hoved på sømmet. Fortællingen er spændende og medrivende, som rammer lige i hjertet på enhver fangirl.

Det er uden tvivl min yndlingsbog. Da jeg skrev boganmeldelsen var det første gang, jeg læst bogen. Fangirl står nu signeret på min bogreol og er blevet læst mindst 5 gange.

Comments


bottom of page