Boganmeldelse: Vi var løgnere, E. Lockhart
- 26. mar. 2019
- 1 min læsning
”Vi var løgnere” er utrolig spændende og nervepirrende. OBS! Du skal ikke læse den ”for sjov”, for bogen er alt for rørende og vil gøre et stort indtryk på dig som læser.

Titel: Vi var løgnere
Forfatter: E. Lockhart
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 228
Emne/genre: Mysterium, YA, contemporary, romance
Resume
Når alle i din familie er perfekte, er det svært at være uperfekt. Cadence Sinclair Eastman lever livet i perfektion, men en dag bliver hele hendes liv vendt på hovedet. Kan hun finde ud af sandheden? Eller vil den for altid være skjult i alle familiens løgne?
Min vurdering
”Vi var løgnere” er utrolig spændende og nervepirrende. OBS! Du skal ikke læse den ”for sjov”, for bogen er alt for rørende og vil gøre et stort indtryk på dig som læser. Lige i starten troede jeg ikke bogen ville være noget for mig. Den bliver skrevet på en lidt opremsende måde, men når først jeg blev sat ind i historien, kunne jeg ikke lægge den fra mig!

Jeg følte med personerne, og det gjorde jeg kun fordi bogen er skrevet så godt. Miljøet på øen er blevet givet så detaljeret, at jeg føler jeg har været der. Plottet er sat fantastisk op, og jeg er imponeret over hvor dybdegående historien er taget i betragtning af den korte bog.
Jeg har ikke meget mere at sige, end at det er den bedste bog jeg længe har læst!
Stjerner: 5/5
Comments