Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

"Hvis der skulle komme et menneske forbi" er en historie, som bliver fortalt med en kynisme og sarkasme, som virkelig klæder den. Det er en god bog at sidde med foran pejsen en kold aften.

Titel: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Forfatter: Thomas Korsgaard

Sideantal: 314

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Emne/genre: eksistentiel historie, realistisk fiktion, voksenroman

Resume

Tue vokser op i en familie præget af fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund. Vi følger Tue, når han vokser fra at være lille og magtesløs til at kunne klare sig på kreative måder trods den næsten ubærlige modgang livet giver ham.

Min vurdering

Godt budskab og velformuleret sprog. Der bliver gjort brug af ”show it, don’t tell it”, som virkelig får bogen op på et højere niveau. Gennem bogen var jeg flere gange rørt af handlingen. Historien behandler temaer som homoseksualitet, økonomisk krise og synet på livet med modgang.

Bogen er fyldt med runde karakterer, hvor vi får både deres gode og dårlige sider at se. Historien bliver realistisk, og jeg kan forestille mig at alle de forfærdelige ting var sket for mig.

Sproget er letlæseligt, men ikke mindst meget beskrivende. Da jeg første gang så omslaget på romanen, blev jeg ret forvirret. Man siger, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag, men er jeg virkelig den eneste som gør det alligevel? Jeg læste denne bog i forbindelse med mit skolearbejde. Efterhånden som jeg læste mig igennem bogen, kunne jeg godt se meningen bag omslaget. Det kan jeg godt lide.

Bogen har en naivitet, da den er fortalt af Tue. Den sætter fokus på ting, voksne slet ikke lægger mærke til. Tue tænker meget over tingene, som ”Sorgen rodfæster sig og ændrer folk” og ”Det er ikke dialekt, det er det modsatte - et mistet sprog”. Ofte må man ty til klassikere, hvis man vil have filosofi, men i denne roman får man muligheden for at reflektere over den verden vi lever i.

”Det var, som om døden sad i mig, selvom jeg ikke var ret gammel. Den var altid med mig på en måde.”

Allerede tidligt i romanen gør vores hovedperson, Tue, os opmærksomme på hvor stor en rolle døden spiller i historien. Både fysisk og symbolsk. Familiemedlemmer og dyr dør i denne bog. Denne historie bliver fortalt med en kynisme og sarkasme, som virkelig klæder den. Det er en god bog at sidde med foran pejsen en kold aften.

Stjerner: 3/5

#Boganmeldelse #Bøger #Realistiskfiktion