top of page

Historien om æselører

  • 6. sep. 2017
  • 3 min læsning

Det hele begyndte, da min bedste veninde (fibbie) fik mig til at læse for første gang. Jeg er meget ordensmenneske, og det distraherer mig meget, hvis tingene ikke er som jeg synes de skal være. Det gælder viskelæder-fnuller efter at man har visket blyant ud, bukkede hjørner på papir, krøllet papir, sedler som stikker op i nakken af en bluse, sko-snører som er ved at gå op - listen er lang, og du gider selvfølgelig ikke høre om, hvor hårdt jeg har det, når alle de her ubetydelige detaljer irriterer mig.

Pointen derimod, kan du måske genkende fra DIN hverdag. Er du bogelsker? Så er det dig jeg skriver min historie for!


Den første bog min veninde (fibbie) fik mig til at læse var Twilight. Jeg var helt opslugt af den og lagde den nærmest aldrig fra mig. Du kender det sikkert: Man kan sagtens spise og læse samtidig, se fjernsyn og læse samtidig, høre musik og læse samtidig, ja der er ikke det du ikke kan mens du læser, hvis bare bogen er god nok.

Jeg levede med bogen placeret foran næsen de dage det tog mig at læse den til ende. Bogen tilhører fibbie, og den var lånt direkte fra hylden hjemme på hendes fine opryddede værelse. Jeg skulle ikke langt ind i bogen, før jeg stødte på det første bukkede hjørne. Jeg overvejede at rette det ud igen, fordi det til at starte med, gjorde ondt helt inde i mit perfektionist-hjerte at se papir bukket på den måde, men modstod dog trængen.

Efter at være gået videre i teksten, tænkte jeg ikke nærmere over det. I hvert fald ikke før jeg nåede til det næste bukkede hjørne og det næste igen. Jeg lagde to og to sammen, og fandt ud af, at de bukkede hjørner hverken var foldet tilfældigt eller placeret tilfældigt. Hver gang jeg nåede til et såkaldt æseløre, enten grinede, smilede eller græd jeg – altså måtte det være alle de bedste steder, som var afmærket.

Der gik nærmest sport i den: Hvornår kommer det næste æselører - og er det inden for 100 sider, skal jeg nå derhen nu! Det bedste er, at jeg kan se hvad hun har tænkt, da hun satte det.

Men pas på! Stop mens legen er god.

Efter at have læst Twilight serien, lånte fibbie mig sin Harry Potter serie (en bog ad gangen. For hvis man er hardcore Potterhead, kan man ikke undvære flere af bøgerne på én og samme tid). Da jeg havde læst stort set alle hendes bøger, måtte jeg ty til det ”rigtige” bibliotek. Og der - lige der - gik det op for mig, hvor forkælet jeg havde været behandlet. De duftede ikke sødt af sommerens blomster og frisk te, men derimod af røg, sved og støv. Ikke mindst af alle de ting var, at der nu ingen æselører var. Jeg må selv finde de gode steder, og selvom jeg ved at hun har læst bogen jeg er i gang med, kan jeg ikke fornemme det. Det føles som en fremmed bog, i stedet for noget dyrebart man har lånt.

Hvis du ikke er så privilegeret at have en fantastisk læseven som mig, har du måske selv prøvet at sætte æselører? Jeg er i hvert fald – trods mine paranoia og perfektionistiske træk – blevet både fan og ret afhængig af de fantastiske æselører.

Comments


bottom of page