top of page

Boganmeldelse: Simon vs. Verdens Forventninger, Becky Albertalli

  • 15. apr. 2018
  • 2 min læsning

Titel: Simon vs. Verdens Forventninger

Forfatter: Becky Albertalli

Sideantal: 250

Forlag: Høst & Søn

Realistisk, banebrydende ungdomsroman, hvor kærlighed og teenageproblemer forenes i et sjovt plot bygget op af nervepirrende og underholdende hverdagssituationer. Bogen tager fat på relevante nutidige emner som homoseksualitet, venskab, kærlighed og usikkerhed på sig selv i den kejtede teenagealder. Becky Albertalli tager udgangspunkt i sin egen erfaring fra sit erhverv; klinisk psykologi, hvor hun i mange år har vejledt, hvad hun selv kalder ”kløgtige, nørdede, uimodståelige unge”. Hun debuterede i 2015 med sin ungdomsroman ”Simon vs. Verdens Forventninger”, som har vundet og er nomineret til adskillige priser.


Simon vs. verdens forventninger

16-årige Simon er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! En dag falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder og han risikerer, at han ikke selv får muligheden for at vælge hvornår han skal springe ud. Det går Simon på, at samfundet har opsat nogle krav, som blandt andet det at standartindstillingen er at man er heteroseksuel. Han synes alle bør springe ud! Samtidig er han forelsket i én, han udelukkende skriver med over mail, og derfor ikke hvem er.

Behageligt skriveniveau

Bogen er let læselig og kan læses af både drenge og piger. Hvis du har lyst til et godt grin eller bare noget til at lette

stemningen lidt, kunne ”Simon vs. Verdens Forventninger” være noget for

dig. Personerne er virkelighedsnære, så man sidder ikke med fornemmelsen af at det hele er opstillet. Bogen er meget moderne og du kan kende dig selv i de problemstillinger Simon bliver stillet i. Hvis du for længst er kommet over dit teenagemode, kan det dog være du synes historien bliver lidt længere fra det du selv kender til.

Handlingsforløbet var nemt at følge med i, spænding var i top og man havde alt i alt bare svært ved at lægge bogen fra sig, når først man var gået i gang.

Er du ikke lige læsehesten?

Det kan måske være du ikke er læse-typen, men det skal ikke stoppe dig fra at læse bogen. Den er delt op i korte, overskuelige kapitler og der veksles mellem selve historien og de mails, der bliver sendt fra Simon til Blue. Jeg er selv tilhænger af lidt variation, så jeg kunne godt lide den afbalancerede veksling mellem skrivemåderne. Den springer ikke i tiden, der er få svære ord og det er ikke en tekst, som skal analyseres dybere for at man kan forstå meningen, hvilket også gør at den er meget overskuelig at læse.

Hvis du har lyst til en feel-good roman, så er ”Simon vs. Verdens Forventninger” et fedt valg.

Jeg kan næsten ikke få armene ned og smiler stadig over hele hovedet efter at have læst ”Simon vs. Verdens Forventninger”.

Bogen kan varmt anbefales!

Comentarii


bottom of page