top of page

Hvorfor er bøger bedre en fjernsyn?

  • 21. maj 2018
  • 4 min læsning

Nu skal du høre. Hvis du ikke allerede er overbevist af bøgernes magi, synes jeg lige du skal tage og læse videre:

En bog er den første måde at fortælle en historie på. Det jeg mener er, først kommer bogen, filmen kommer bagefter. Film fjerner en hel masse af historien. Der er ikke tale om mindre detaljer, man kan leve uden, men derimod handlinger, ideer, sågar personer! Forestil dig Harry Potter uden Hermione. Hun er i princippet ikke hovedpersonen, så i nogle film har de valgt at fjerne vigtige store biroller.


Du kender det sikkert: Ingen af dine kanaler i TV’et viser noget, der er værd at se. Du har set alt, der er værd at se på Netflix og Viaplay. Det føles som om der mangler noget, men fortvivl ej! For det er her bøgerne kommer ind i billedet. Du løber ALDRIG tør for bøger. Det eneste man bare lige skal være klar over, er at det er let at blive afhængig af læsning. Ikke sådan som med fjernsyn, at man bare lige skal slukke, før man kan komme videre. Nej, for når jeg er i gang med en bog, så tænker jeg på historien hele tiden. Når den ligger i tasken, og jeg ikke kan læse den, fordi vi har matematik. Eller når jeg er sammen med mine venner, og jeg ville ønske, jeg kunne læse videre selvom de er der. Selv når man er færdig med bogen, føles det som om det er blevet en del af en selv. Hvis jeg lige skal sammenligne på Netflix igen: Når man er færdig med en bog bliver man tom indeni og bla… bla… bla… Det har du sikkert hørt før, og første gang var det måske lige ved at overbevise dig, hvor nu er du egentlig sikkert ligeglad. Men der er noget om det. For det er ikke kun som følelsen af at blive færdig med en serie på Netflix. Du føler dig også stolt, fordi du har læst en hel bog. Måske er det en bog du har fået anbefalet, og du finder ud af hvor dejligt det er at snakke om bøger med andre, der har læst samme bog. Du føler dig klog, når du render rundt med bogen i hånden - for du ku’ være typen, der er klog nok til at læse en hel bog. Det giver alligevel lidt respekt fra andre, især sådan som det er i dag, hvor alle i stedet er på sociale medier og så videre.

Hvis ikke ud allerede er overbevist om hvor meget bedre det er at læse end at se TV, så er der endnu håb.

Film er også gode, men de bliver endnu bedre hvis du har læst bogen, filmen er baseret på, først. Du får alle de små detaljer med, og føler historien er så meget vigtigere og rørende, når du kender hele historien bag. For film er den korte version af bogen. Du lader dig rive med, men nogle gange bliver det overfladisk. Hvis du har læst bogen først vil du have meget bedre forståelse for de valg personerne træffer, og det vil gøre det så meget sjovere at se alle de gode film, der er der ude!

Bøger kan bedre beskrive abstrakte ting, fordi de ikke som film, behøver at besvare alle spørgsmål. Når man skal lave en film, kan man ikke lade andre muligheder være åbne, alt skal besluttes og vises. Hvis der står skrevet at en person har flotte øjne, kan man som læser selv forestille sig de øjne, man synes er flottest. Det gør at man synes om karaktererne forfatteren vælger. I en film viser de øjne, og man kan som seer selv definere om man synes de er flotte. Nogle gange, når jeg ser en film, kommer jeg til at holde af ”de onde”, hvilket jeg helt sikkert ikke havde, hvis jeg havde læst det i stedet.

Bøger kan lade læseren sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål. For eksempel i Mazerunner, hvor vi allerede på første side har masser af spørgsmål.

”Han rejste sig op og begyndte sit nye liv omgivet af koldt mørke og stillestående, støvet luft. Metal skrabede mod metal. Gulvet gav et skælvende ryk.” (Mazerunner, s. 5)

Hvorfor er der koldt og mørkt? Hvor er han? Hvor kommer lyden af metal fra og hvorfor? I filmen bliver vi præsenteret for en skræmt Thomas i en boks af metalgitter. Boksen bevæger sig op, hvilket gør os klogere på hvor han kommer fra. Mange hemmeligheder bliver afsløret, og selv en ubetydelig scene vil være spændende i bogen. Hemmeligheder er den næste ting, jeg synes fungerer bedre i bøger.

”En metallisk klikkende lyd fra grenene over ham fangede hans opmærksomhed og fik ham til at se op. Et glimt af noget sølvfarvet og et rødt lys fangede hans blik, lige inden det forsvandt om på den anden side af stammen.” (Mazerunner, s.17)

Her viser de i filmen et billede med det samme, hvor man i bogen får lov at undre sig. En sidste ting er ting, der ikke kan lade sig gøre. Det er ikke mangel på teknikker eller lignende, men simpelthen bare abstrakte ting, som ikke kan vises, men skal opleves og beskrives med ord.

Skal du i gang med at læse? For det skal jeg.

Kommentare


bottom of page