top of page

Boganmeldelse: Eleanor & Park, Rainbow Rowell

  • 27. jul. 2018
  • 1 min læsning

Opdateret: 27. feb. 2019



Titel: Eleanor & Park

Forfatter: Rainbow Rowell

Forlag: St. Martin’s Press

Sideantal: 328 sider

Referat

Hver dag tager Park skolebussen til skole. Alle dage er ens. Ingen vil sidde sammen med ham og ingen snakker med ham. Selvfølgelig undtagen når de mobber ham. Han læser tegneserier og hører sin yndlingsmusik.

En dag kommer Eleanor til skolen. Der er ingen, der vil give hende et sæde første dag i skolebussen, så til sidst rykker Park sig, og hun sætter sig ved ham. Efterhånden som Park lærer hende at kende, ved han hvilken musik hun vil kunne lide, endnu før han har spillet det for hende. Han føler, han kender hende, men hun har sine egne hemmeligheder.

Eleanor har et svært liv derhjemme. Det bliver en udfordring at have en mor, der ikke forstår prioriteringer, små søskende der ikke kan holde på hemmeligheder og en far der er imod alt hvad Eleanor vil og gør.


Min vurdering

Jeg kunne rigtig godt lide bogen. Faktisk kan jeg lide alt det Rainbow skriver. Eleanor & Park var ingen undtagelse. Allerede tidligt i bogen holder man af hendes unikke og intelligente karakterer. Vi følger skiftevis Eleanor og Park, hvilket gør det motiverende at fortsætte læsningen. Rainbow holder et højt spændingsniveau gennem hele bogen. Man keder sig aldrig og kan hurtigt blive færdig med den forholdsvis korte bog.


 
 
 

Comentarios


bottom of page