top of page

Boganmeldelse: Skildpadder hele vejen ned, John Green

  • 14. aug. 2018
  • 2 min læsning

Opdateret: 27. feb. 2019


Titel: Skildpadder Hele Vejen Ned

Forfatter: John Green

Sideantal: 364

Forlag: Høst & Søn

Genre: YA, ungdom, realistisk fiktion

Resume

Aza er plaget af tankespiraler. Det kan være svært at finde sig godt tilpas i sig selv, når man bruger meget tid på at definere sit eget “jeg”. En dag begynder hun med sin bedste veninde at løse et mysterie, som er i dagens nyheder. En lokal milliardær er på mystisk vis forsvundet, og Asa har tilfældigvis gået i klasse med milliardærens søn. Det kan hjælpe hende løse mysteriet, men de bliver venner og Aza er splittet over om hun tør sætte det hele over styr for at løse gåden.

Min vurdering

Bogen var lige noget for mig, og det gjorde mig rigtig glad at John Green har skrevet endnu en bog. Hans tidligere værker var ret specielle, og jeg føler at En Flænge i Himlen var den mest realistiske (og normal, sammenlignet med andre YA). Skildpadder Hele Vejen Ned var utrolig spændende. Jeg var vild med den naturvidenskabelige viden Aza har og det følte jeg gav en god dybde i historien.


Inden jeg læste bogen, havde jeg meget svært ved at forstå forsidecovered - det ligner en af min mors bøger om sunde tarme, så den tiltalte mig ikke rigtig. Det var først da jeg fandt ud af at bogen var af John Green, jeg fik interesse for den. Efter at have læst titlen, tænkte jeg at det da rablede for ham - ærligt, det er den mest mærkelige titel jeg har set! Men jo længere man læser i bogen, jo mere giver det mening - og det er jeg vild med. Gennem bogen kan både titel og illustration symbolisere forskellige ting, og det gør noget positiv ved min læseoplevelse. Første side er det mærkeligste jeg nogensinde har læst, men bogen var fantastisk!

Stjerner: 4/5

Comments


bottom of page