top of page

Boganmeldelse: Hvis bare du var min, Jenny Han

  • 1. sep. 2018
  • 1 min læsning

Opdateret: 27. feb. 2019


Titel: Hvis bare du var min

Forfatter: Jenny Han

Sideantal: 357

Forlag: Carlsen (Sonar)

Genre: kærlighed, YA, realistisk fiktion

Resume

Lara Jean skriver hemmelige breve til drenge hun kan lide. Hun sender dem ikke, men bruger ritualet som en måde at komme over dem på. Når de er skrevet, er hun videre. En dag bliver brevene på mystisk vis sendt, og hun må se virkeligheden i øjnene.

Min vurdering

Jeg havde forventet en plat kærlighedshistorie. Kærlighedshistorien var dog ikke plat, men rørende, og jeg havde svært ved ikke at tænke på den, når jeg ikke havde mulighed for at læse. Langt størstedelen af de trekantsdramaer jeg har læst har mange ligheder, så jeg føler ikke det er nyt, bare nye personer. I “Hvis bare du var min” følte jeg, historien var HELT ny. Jeg tvivlede, håbede og glædede mig over en utrolig god bog. Da den lakkede mod enden, blev jeg helt trist. Heldigvis er der en efterfølger, og jeg kan ikke vente med at læse den!

Filmen Kort efter at jeg havde læst bogen udkom filmen på Netflix, og den skulle jeg selvfølgelig se med det samme. Jeg er altid lidt nervøs for hvordan filmatiseringen af mine yndlingsbøger bliver. Det er svært at få det hele med, og man kan let blive skuffet. "Hvis bare du var min" følger handlingsforløbet ret præcist, men jeg føler ikke man kommer til at kende Josh helt så godt i filmen, som man gjorde i bogen. Det føles lidt som Twilight dilemmaet om igen (Edward eller Jacob). I filmen havde Peter den store fordel at vi aldrig rigtig forstår hvor stor en del af pigernes liv Josh spiller.

Stjerner: 4/5

Comments


bottom of page