Boganmeldelse: PS: Jeg elsker dig stadig, Jenny Han
- 26. sep. 2018
- 1 min læsning
Opdateret: 27. feb. 2019
Titel: PS: Jeg elsker dig stadig
Forfatter: Jenny Han
Sideantal: 322
Forlag: Carlsen (Sonar)
Genre: YA, romance
Resume
Lara Jean er stadig forelsket i Peter. De lod som om de var kærester i starten, men på et tidspunkt blev det virkeligt. Nu må Lara Jean lære hvordan kærligheden er i den virkelige verden. En gammel ven fra hendes fortid kommer tilbage, og hun får også følelser for ham. Lara Jean er på bar bund. Hvad gør man, når man er forelsket i to fyre?
Min vurdering
Efter første bind i serien ”Hvis bare du var min,” havde jeg store forventninger til ”PS: Jeg elsker dig stadig”. Den levede i den grad op til dem. I forhold til første bog, var denne mere seriøs. Jeg var igen helt opslugt af historien og måtte bare læse videre hele tiden. I starten af bogen var jeg lidt forvirret. Efter at have set ”Hvis bare du var min” på film, synes jeg noget af starten på ”PS: Jeg elsker dig stadig” var det samme. Men da først jeg var inde i handlingsforløbet, kunne jeg bare ikke lægge den fra mig. Jeg er vild med Jenny Hans romaner: Karaktererne og deres udvikling, miljøet i fortællingen og ikke mindst det moderne og velformulerede sprog. Som med ”Hvis bare du var min,” kan det klart anbefales at læse ”PS: Jeg elsker dig stadig.” Du kan forvente pinlige situationer og kærlige vinkler på ungdommen, som vi kender den.
Stjerner: 4/5
Comments