Boganmeldelse: Min mormor hilser og siger undskyld, Fredrik Backman

Titel: Min mormor hilser og siger undskyld

Forfatter: Fredrik Backman

Sideantal: 464

Forlag: People’s Press

Genre: Realistisk fiktion, contemporary, humor, fantasy

Resume

Elsa er syv år, næsten otte. Og alle næsten otteårige fortjener en superhelt. Elsa er virkelig klog og har kun sin ene ven, mormor. Det ikke altid nemt at være anderledes, derfor tager hendes mormor Elsa med til landet Næsten Vågen, som giver Elsa forståelse for den verden hun lever i. Da mormor bliver syg, bliver Elsa sat på sin hidtil største skattejagt. Hendes opgave er at aflevere breve til alle beboere i deres opgang. Vi møder kaffedrikkende taxa-chaufører, drukkenbolte, store kamphunde og dumme kællinger. Det bliver også begyndelsen på historien om at miste en man elsker.

Min vurdering

Jeg er mundlam. Det er lang tid siden jeg har været så fascineret af en bog. Sproget er formuleret humoristisk og beskrivende. En perfekt kombination, der skaber et sjovt flow, som jeg er helt vild med. Som hovedpersonen i bogen, er bogen selv anderledes end sin slags. Min læselyst var ikke drevet udelukkende af handlingens spænding, men af nysgerrighed på hvordan karaktererne ender og hvordan problemerne bliver løst.

Backman bruger interseksualitet på en super fed måde, hvor han i sin bog nævner blandt andet Harry Potter, Marvel, Odysses, så vi kommer vidt omkring. Jeg er vild med hvor begejstret de elementer gør mig.

Sproget er velformuleret. Han er rigtig god til at gemme sjove og afgørende detaljer om det der bliver sagt. Når den betydende detalje til sidst i sætningen bliver afsløret, sidder jeg og klukker for mig selv over hvor genial en forfatter han er. Han skaber hele sin historie ved små begivenheder der tydeligt er skrevet subjektivt. Alligevel kan man med sin fornuft godt regne ud hvad der virkelig skete.

I stedet for at forklare fakta om en person, har Backman valgt at beskrive noget ved dem, som får os til at forstå hvilken stilling personen for eksempel har. Eksempelvis: En mand med ledning i øret. Det vækker nogle associationer hos os og får os til at tage stilling til karakteren uden at fortælle os hvad vi skal synes om ham. Gennem bogen kommer man til at holde af de stereotype skurke, hvilket jeg synes er rigtigt fedt at man kan forstå andres motiver.

Man kan virkelig fornemme at vi følger tankerne hos en klog syvåret, man kan høre hvorfra hun har lært om det hun tænker og siger. Det er tydeligt, hvis der er en sætning hun for eksempel har hørt sin mormor sige meget. De sproglige tendenser gør historien troværdig, og det fanger i den grad min opmærksomhed. En ting Elsa gør som jeg synes er med til at vise det kloge i hende er at hun finder ud af hvad der er betydningsfuldt for den enkelte person. Når hun skal finde ud af hvorfor folk gør som de gør, sætter hun sig i deres sted. Eksempelvis: Hun gik meget op i effektivitet/tid/spænding. Det er tydeligt hvad de forskellige karakterer prøver at opnå.

Backman giver gode hints som er rettet fremad i historien. Plottet er veldisponeret, og jeg føler der er et rigtig godt flow i hvordan begivenhederne udfolder sig. Der er ikke noget, der er overladt til tilfældigheder, og jeg sidder med en følelse af at der er en grund til alt hvad der sker.

Designet til bogens omslag er godt gennemtænkt. Jeg er glad for det er et af de gode omslag, hvor man gennem bogen kan slå om på forsiden og få en forståelse af forsiden efterhånden som man læser sig igennem bogen.

Stjerner: 4/5

#Boganmeldelse #Bøger #Humor #Realistiskfiktion