En af os lyver, Karen M. McManus
- 6. feb. 2019
- 2 min læsning
Opdateret: 27. feb. 2019
Jeg har aldrig før været så skeptisk overfor de karakterer, jeg bliver mødt af. Min hjerne kørte også på højtryk for at finde ud af hvordan andre end dem i rummet ville have kunne gøre det. "En af os lyver" kan klart anbefales.

Titel: En af os lyver
Forfatter: Karen M. McManus
Sideantal: 400
Forlag: CarlsenPlus
Genre/emne: Spænding, drama, YA, venskab, ungdom, contemporary, mysterie
Resume
Fem elever mødes til eftersidning en helt normal mandag morgen på Bayview High. Stræberen Bronwyn, skønheden Addy, forbryderen Nate, baseballstjernen Cooper, og outsideren Simon. Simon er hjernen bag den berygtede sladder-app, som altid taler sandt. Kun fire elever kommer ud i live, og Simon er ikke en af dem. ”Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.” - Karen M. McManus
Min vurdering
Jeg har aldrig før været så skeptisk overfor de karakterer, jeg bliver mødt af. Hver gang en ny person blev præsenteret, tænke jeg på alle de motiver de kunne have haft for at myrde Simon. Min hjerne kørte også på højtryk for at finde ud af hvordan andre end dem i rummet ville have kunne gøre det.
Hele ideen med at man har en person af hver stereotyp synes jeg er ret god. Det gør også målgruppen bredere fordi alle læserne kan relatere til mindst en af hovedpersonerne.
Der er mange gode citater i bogen. Jeg skrev et citat i resumeet, men her kommer lige et mere:
”Så du er ikke perfekt. Og hvad så? Velkommen til den virkelige verden.”

Jeg er vild med de forskellige indbyrdes forhold. Karakterne udvikler sig meget, og det er noget jeg synes er vigtigt i bøger. Sproget er ungdommeligt, moderne og alt i alt rigtig behageligt at læse.
"En af os lyver" kan klart anbefales. Handlingen er spændende, karakterne er troværdige. Den opmærksomme læser vil måske endda opklare mysteriet. God læselyst!
Stjerner: 4/5
Comments