top of page

Døde piger lyver ikke, Jay Asher

  • 15. feb. 2019
  • 3 min læsning

Opdateret: 27. feb. 2019


Historien bliver ved med at pirre min nysgerrighed. Generelt er jeg helt blæst bagover af den velfortalte, rørende, medrivende fortælling, som ikke mindst har et utrolig vigtigt budskab.

Titel: Døde piger lyver ikke (Eng.: Thirteen reasons why)

Forfatter: Jay Asher

Sideantal: 310

Forlag: Politiken

Genre/emne: selvmord, drama, romantik, YA, contemporary

Resume

Clay lever med eftervirkningerne fra Hannah Bakers selvmord. Selvom de ikke var bedste venner, føler han at kunne have gjort mere for at hjælpe hende. Han har altid været vild med Hannah og føler sig nu vred og frustreret. En dag modtager Clay en pakke med tretten kassettebånd. Et bånd for hver grund Hannah havde til at begå selvmord. Hun indtaler på hver video en grund. Clay er én af grundene.

Min vurdering

Jeg gik ind til bogen med en forventning om en kliche-selvmordshistorie. Det var denne LANGT fra. I starten havde den svært ved at fastholde min interesse, men efter at jeg lærte Clay og Hannah at kende, blev jeg mere og mere hugt på historien. Bag på omslag står der ”Vanedannende” - en udtalelse fra Entertainment Weekly, og jeg kan kun give dem ret. ”Døde piger lyver ikke” er en af de bøger man bare ikke kan slippe, når først man har taget den op. Selv når man lægger bogen fra sig, kører historien bare rundt i tankerne til man endelig giver efter og læser videre.

Jeg er typen, som venter med at se filmatiseringen af bøger, som jeg planlægger at læse. Først når jeg har læst bogen, ser jeg filmen. Det var også den overordnede inspirationskilde til at vælge og læse ”Døde piger lyver ikke”, som er bogen bag Netflix-serien ”Thirteen Reasons Why”.

Jeg kan godt lide Clay Jensen. Allerede tidligt i bogen lagde jeg mærke til den moral han har. Han ved hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Han får let skyldfølelse, og reager derpå.

Det fungerede rigtig godt med de to fortællere. Jeg kan godt lide den naturlige afveksling, hvor de ikke får et kapitel hver, men i stedet bogstavelig talt hjælper hinanden med at fortælle historien. Hannah forstår at fortælle en spændende historie. Hannah taler ret indforstået i båndende og det er derfor meget belejligt, at vores nutidsfortæller Clay kan fylde de blanke pladser ud.

Det fungerer også rigtig godt at Hannahs del er skrevet i kursiv. Jeg kan godt lide design, og var i den syvende himmel da jeg så bogens indre design, som tager udgangspunkt i knapperne på walkman’en, Clay bruger til at afspille båndende. Det har altså en vildt fed effekt for stemningen, når man læser bogen.

”Døde piger lyver ikke” bruger klassikerne som værktøj i den forstand at Tonys bil og i det hele taget ideen med båndoptager og kassettebånd er noget outdated i dag. Det gør (som der også står bagerst i bogen) at historien aldrig går af mode. Ved det at de klassiske ting er skrevet som klassikere i historien, kommer der ikke et tidspunkt, hvor moderne ting i bogen er gået af mode. Det synes jeg er virkelig fedt lavet. Da jeg læste bogen, havde jeg ikke fokus på hvornår handlingen fandt sted, og jeg kunne fornemme at det slet ikke var vigtigt at finde ud af. Det giver endnu større fokus på det, som faktisk betyder noget. Det giver også en mere virkelighedsnær fornemmelse, som gør den relater bar. En helt anden ting er at jeg har en ting for klassikere. Både biler, møbler, grammofonplader, bøger og tøj. Så derfor tror jeg, jeg blev ekstra glad for alle de gamle ting, som er med i bogen.

Historien bliver ved med at pirre min nysgerrighed. Der bliver brugt cliffhangers og ”show it, don’t tell it”, og det beskrivende sprog er så velformuleret at bogen bare river mig med. Det detaljerede sprog (som kun lige fortæller nok om omgivelserne, til at man kommer ind i universet) er helt klart med til at styrke følelsen af at være en flue på væggen. Og er der en bedre følelse end at blive suget ind i en bog på den måde? Det synes jeg i hvert fald ikke.

Generelt er jeg helt blæst bagover af den velfortalte, rørende, medrivende fortælling, som ikke mindst har et utrolig vigtigt budskab.

Stjerner: 5/5

Comments


bottom of page